Alle taler om AI-agenter. Meget få har prøvet mere end én. Jeg bruger dem dagligt — og de er fundamentalt forskellige. Det handler ikke om hvilken der er "bedst". Det handler om hvad opgaven kræver. Her er den ærlige sammenligning, inkl. det de færreste fortæller dig.
01 / Suverænitet — OpenClaw
Din maskine. Dine regler. Dit ansvar. Kører lokalt.
Hvad: Open-source AI-agent af Peter Steinberger (nu hos OpenAI). Et af de hurtigst voksende open-source agent-projekter i 2026. Snakker via Telegram, WhatsApp, Slack m.fl.
Hvor: På din egen hardware. Mac mini, Linux-server eller — som hos mig — en gammel gamer-PC bag radiatoren. Du kobler den til den LLM du selv vælger (GPT, Claude, DeepSeek).
Pris: Gratis + API-omkostninger til den valgte model. OpenAI Codex spiller bedst out-of-the-box.
Bedst til: Specialiseret automatisering, der må køre 24/7. Lead-research. Prospect-udsøgning. Maks fleksibilitet.
Pas på: Setup kræver terminalen. Palo Alto Networks, Cisco og Kaspersky har dokumenteret alvorlige sikkerhedshuller (CVE'er, prompt injection, malicious skills). 135.000+ eksponerede instances på det åbne net (peak feb. 2026). Ikke til virksomhedsdata uden segmentering.
02 / Kontrol — Claude Cowork
Den kontrollerede specialist. Desktop-agent.
Hvad: Anthropics agentiske desktop-app. Du peger den mod en mappe, og den læser, skriver, redigerer og opretter dine filer — multi-step, fra mål til færdig output.
Hvor: Filerne ligger lokalt. Du ser hver handling og godkender. Inferens kører hos Anthropic (som al cloud-AI). Generelt tilgængelig på macOS og Windows via Claude Desktop.
Pris: ~130–1.300 kr/md. Inkluderet i Pro ($20), Max 5× ($100), Max 20× ($200). Cowork bruger usage hurtigere end chat — vælg plan efter behov.
Bedst til: Dagligt deep work med dokumenter. Rapporter. Spreadsheets. Slides. Filsortering. Når kvalitet og kontrol vejer tungere end fart.
Pas på: Anthropic fraråder Cowork til HIPAA-, FedRAMP- og FSI-regulerede workloads. Enterprise har nu observability via Analytics API, OpenTelemetry og RBAC — men compliance-vurdering kræver stadig dialog med din IT.
03 / Autonomi — Perplexity Computer
Den autonome generalist. Kører i cloud.
Hvad: Lanceret 25. februar 2026. Orkestrerer 19 frontier-modeller (Claude Opus, GPT-5.4, Gemini, Grok m.fl.). Du beskriver målet — den nedbryder, fordeler subtasks, arbejder i baggrunden.
Hvor: Helt i Perplexitys cloud, sandboxed miljø. Lukker browseren — kommer tilbage timer senere til et færdigt resultat.
Pris: ~1.300 kr/md. $200 (Perplexity Max) inkl. 10.000 credits/md, Pro-søgninger, Comet-browser, Labs, Sora 2 Pro.
Bedst til: Lange research-opgaver. Markedsanalyser. Konkurrentscans. Multi-step jobs man ellers ville outsource. Når du vil sove mens den arbejder.
Pas på: Credits brændes hurtigt på komplekse tasks. Ingen lokal fil-adgang. Du giver tasking-magten til en cloud — vurdér selv hvad du sender ind. Stadig nyt — modnes hurtigt.
Det de tre egentlig repræsenterer
- Suverænitet (OpenClaw): Du ejer alt. Du vedligeholder selv. Maks fleksibilitet, maks ansvar.
- Kontrol & kreativitet (Cowork): Du ser hver handling. Laveste risiko for utilsigtet skade.
- Autonomi (Perplexity Computer): Du sover. Den arbejder. Højest delegering — laveste indsigt.
Mit forslag: Du behøver ikke vælge én
Sådan kan en pragmatisk stack se ud — opgaven bestemmer værktøjet:
- Daglig deep work: Cowork til dokumenter, rapporter og slides du skal kunne stå inde for hvert led i.
- Research i baggrunden: Perplexity Computer til lange opgaver der gerne må køre mens du laver noget andet.
- Specialiseret automatisering: OpenClaw på en billig PC bag radiatoren — til alt der skal køre 24/7 uden licensloft.
Spørgsmålet er ikke "hvilken er bedst?" Det er "hvad er opgaven?"
Stefano Vincenti · AI-rådgiver, BotTellMe · ekstern lektor IT-Universitetet København · aitrainer.dk